;

Weekendturen 2025

13-15 Juni 2025

I år går weekendturen til Castenea & GreenEagle.

Castanea Golfresort

Castanea Golfresort ligger kun 55 km syd for Hamborg. Oplev dette enestående og flotte golfresort i Nordtyskland. Her får du et golfophold med alt hvad dit golfhjerte begærer; en 18 hullers golfbane, lækkert golfhotel med gourmet restaurant, bar, lounges og et stort lækkert spaområde. Golfresortet er smukt beliggende på Lüneburger Heide og kun 5 km fra den hyggelige og historiske by Lüneburg, som er fuld af mange gode restauranter, charmerende gågader og mange bindingsværkshuse langs floden, der løber midt i byen.

Green Eagle Golf Club

Green Eagle Golf Club er et 36-hullers golfanlæg, som ligger lige uden for Hamborg og tiltrækker både professionelle, såvel som amatører og begyndere. Anlægget blev bygget i 1997 og strækker sig i dag over 186 hektarer og er designet til at tilbyde noget for alle type spillere.

De 3 baner har alt hvad et golfhjerter banker for; den offentlige 6 hullers par 3 bane, 18 hullers Sydbanen for alle niveauer og 18 hullers Porsche Nord Course, som fungerer som mesterskabsbane for internationale turneringer. Du finder også uendelige træningsmuligheder på den største driving range i Nordtyskland, det alsidige træningsområde og Titleist Fitting Center

Green Eagle Golf Club skal endnu en gang være vært for PORSCHE EUROPEAN OPEN 30.05 - 02.06 2024!

Porsche Nord Course

Porsche Nord Course strækker sig over 86 hektarer og er designet til at opfylde kravene fra internationale professionelle turneringer, siden den åbnede i 2008. Med en længde på 7165 meter, fra mesterskabsteen, er det European Tourens længste bane, og en af de 10 længste baner i verden.

Udover længder, udgør vand en af de største udfordringer, i forhold til den morderne og unikke Porsche Nord Course. 17 huller inkluderer vandhazarder, som delvis omrammer hullerne fra tee, langs den smukke fairway, til green. Bunkers er strategisk placeret tæt på green, for at udfordre hver spiller, på højeste niveau.

Ifølge DGVs banevurdering, er Porsche Nord Course den sværeste, fra mesterskabsteen, i Tyskland. Du har fire tees tilgængelige ved hvert hul, som giver den helt rigtige udfordring, til alle spilleevner.

 

 

Info:

13-15/06 Kør selv tur til Castanea Golf Resort.
Her spiller vi Castanea Lørdag og GreenEagle North om søndagen. Der vil være mulighed for at spille Castenea om fredagen til ca.65 euro.

Prisen er:
I delt dobbeltværelse Kr.1.950,- og kr. 2.950,- i enkeltværelse. Med i prisen er 2 overnatninger - 2 x morgenmad - 2 x aftensmad - 2 x green-fee.
30 pladser.
Først til mølle.

Tilmelding: 

Tilmelding er først gyldig efter beløbet er betalt.
Betaling overføres til
3618-3618132811 eller på mobile pay nr. 60920 

Husk at skriv dit VGC-nr. og Tyskland i kommentarfeltet. 

Deadline for tilmelding: Søndag d. 20 April 2025

 

----Tilmelding er først gældende når beløbet er betalt----

 

 

 

;