;

Weekendtur den 27. og 28. juni 2026 til Timmendorfer Strand Tyskland

Golfresort Strandgrün Timmendorfer Strand, der tidligere var kendt som Seeschlösschen Golfanlage, er et 36 hullers golfresort i absolut topklasse. Golfhotellet tilbyder overnatning i nyrenoverede værelser direkte ved klubhuset. Et lækkert spa med blandt andet en stor indendørs pool, saltgrotte og sauna byder dig velkommen efter din golfrunde.
Dette 36 hullers golfanlæg (den eneste af slagsen i Schleswig-Holstein) er en attraktion for alle golfspillere, uanset handicap.
Det stråtækte klubhus, der kan ses vidt omkring, er golfbanens midtpunkt og vartegn. Banen er designet af den kendte tyske golfbanearkitekt Dr. Bernhard von Limburger og blev indviet i 1973.
Golfanlægget er et af de smukkeste i Schleswig-Holstein, og beliggenheden kun et par hundrede meter fra Timmendorfer Strand ved Lübeck Bugt, hvilket er med til at gøre det til en unik oplevelse at spille her.Der er en herlig maritim atmosfære i umiddelbar nærhed af golfbanen, som er behagelig at nyde efter en golfrunde.
Anlægget er delt op i en nordbane og en sydbane med hver 18 huller. Nordbanen er den mest krævende.
Eksperter påstår, at har man spillet på denne golfbane, har man oplevet det bedste ved golf. De brede velholdte fairways, de lumske bunkers og søer, den udsøgte beplantning og den smukke natur, gør en tur på banen til en uforglemmelig dag, hvor der er brug for strategi og taktik for at nå et godt resultat.
Vi spiller på turen Nordbanen 2 gange
Tilmelding via golfbox. Prisen i golfbox er for deling af dobbeltværelse pr. person.
Ønsker man enkeltværelse så kontakt præsidiet.
Transport i egne biler.
;