;

Velkommen til Men’s Section 2025

2024 sæsonen blev fejret - 50 års jubilæum - med en lørdag i golfen og festens tegn - nye Polo`er til alle i MS og et fantastisk program.

Desværre var det også en sæson hvor Young Captain Pihl blev syg, og hvor vi i præsidiet blev udfordret af de mange opgaver og tiltag som vores Captain ønskede afprøvet/indført. Vi har gjort vores bedste, young Captain er tilfreds og vi tænker at sejladsen ikke gyngede vildt meget.
At jeg blev valgt som Captain for 2025, efter en lille prøveperiode, er jeg meget glad for. Jeg vil sammen med præsidiet, gøre mit bedste for at tilbyde en hyggelig, traditionel og sjov sæson. Den bliver bedst med mange deltagere og det er jeg ikke i tvivl om, vil ske.

MEN INDEN VI MØDES TIL MARTS:

 - Er der også i år fuld gang i turneringerne hos Lars Vegas - alle er velkomne - så tjek det ud og prøv det, det er meget hyggeligt

 - Poker turneringen er også kørende i vinterperioden, sidste tirsdag i måneden er der spisning og hyggeligt pokerspil - der er plads til flere!

 

2025, bliver ikke et år hvor vi slapper af - tværtimod - der bliver fuld fart på arrangementerne
Vi har bl. andet planlagt 1 weekendtur - 1 lørdagstur og 1 søndagstur, tidspunkter og steder kommer midt i Januar.

Vi vil holde fast i traditionerne - vi oplever - de er vigtige i en klub som vores!.

Der er dog noget nyt som vi ikke er herre over - i den kommende sæson er tilmeldingen flyttet til fredag KL. 13.45 inden torsdagens match. Dette skal ses i lyset af VGC`s bestyrelses bestræbelser på, at der skal være flere tider til alle (uafhængige og afhængige golfspillere i VGC) Tilmelding til matcherne og spisning mm bliver ikke ændret. MS har stadig "forret" til tiderne 13.30 til 16.00, men efter tilmelding fredag, kan alle tilmelde sig de ledige tider - Mere om dette senere!
Formålet med Mens Section er det samme som altid – der skal spilles en masse golf, rigtig mange runder, laves masser af points, fællesspisning og ikke mindst skal vi hygge os i hinandens selskab. 

 

Igen i år skal vi spille venskabsmatcher mod Hedensted, Gyttegård & Fredericia, naturligvis med efterfølgende fælles spisning. "Østjysk mesterskab er i 2025 i Gyttegård, og så har vi selvfølgelig den årlige match mod Ladies Section, hvor aben skal forblive i BLÅT - her forventer jeg som (assisterende Captain 24 og rigtig Captain 25) at jeg 2 år i træk kan iklæde aben denne skønne farve samt genvinde vores venskabs mesterskaber JA intet mindre end et "CLEAN SHIT er utænkeligt med de kompetencer der er i denne tanfastiske klub.

Vi fortsætter 2025 med alle vores sponsorer og har i den forbindelse lavet en torsdagsmatch, der står i sponsorernes tegn og hvor sponsorerne spiller mod præsidiet.
Der vil hver torsdag være præmier til All-over, de 3 bedste i A og B rækken, næstsidst får en træningslektion af Sidani Proshop og nr. 13 kan glæde sig til en times golf hos Lars Vegas! Der vil ligeledes være tættest på præmier,  2 stk på par 3 huller og 1 par 4 hul med tættest på i 2 slag. Månedsmatchen er også på programmet og sidst men ikke mindst, så kører hulspilsturneringerne i de 3 rækker, A - B og PAR. Her spiller vi noget helt andet end vi gør om torsdagene - hulspil er et fantastisk spil, så meld dig til og hvis du kunne tænke dig at spille med i par turneringen, så skriv til Captain, så finder vi sammen en makker! 

Vigtigt vi fortsætter med at taste score ind i Golfbox

Kort før matchstart modtager alle deltagere et link fra golfbox. En af spillerne fra hver flight skal løbende taste scores direkte ind, disse scores skal også være tastet ind inden kl 20.00. 

 

I løbet af 2025 er der rigtig mange matcher på programmet og i den forbindelse vil vi fra præsidiet sende en meget stor tak til vores sponsorer – såvel nye som gengangere. Vi fortsætter vores sponsorkonceptet: Matchsponsorater, Parsponsorater, Birdiesponsorater og Eaglesponsorater. Vi er rigtig glade for, at så mange sponsorer støtter op os i MS. Uden denne støtte kunne vi ikke mønstre et program som vi har linet op i 2025 – og med længder det bedste præmiebord uge efter uge. Ikke mange andre klubber kan mønstre en herreklub med cirka 100 medlemmer. I gennemsnit dukker omkring 60-70 voksne mænd op torsdag efter torsdag og dyster som drenge. Herligt! 

 

Præsidiet ønsker alle en rigtig god golfsæson. 

 

Jan Fredsted, Captain 2025

 

STØT DERFOR VORES SPONSORER – DE STØTTER OS!